Generalforsamling 19 marts 2015

Referat – Ordinær generalforsamling, Gadeforeningen Fru Gurli – den 19.3.2015
1.Velkomst v/bestyrelsesformanden
2.Valg af dirigent – Kjeld
3.Valg af Referent – Silja
4.Bestyrelsesformandens beretning
Findes i separat bilag.
5. Godkendelse af årsregnskab, gennemgang v/ Claus Hansen (årsregnskab vedlagt)
Det udleverede regnskab findes i separat bilag.
Foreningens aktiver på tidspunktet for generalforsamlingen er DKK 11.336,61.
Tilmeldte husstande: 31 ud af 41, tilslutningsprocent på 77% af beboerne på de to Alléer.
Betaling ligger i maj, hvor foreningen udsender den årlige opkrævning.
6. Bestyrelsens informationer og forslag til kommende års aktiviteter
1.Status, Odense Å-sti projektet:
Der har været mange møder på Dalum Bibliotek mellem kommunale medarbejdere og lokale interesserede borgere om, hvor en sti langs åen kan gå. Sidste information var, at man overvejer at lave både en asfalteret cykelsti (hurtig-sti) og en mere naturskøn gangsti (langsom sti) tættere på åen. Man vil gerne forbinde Odense Å systemet fra der, hvor det er nu, og ned til Dalumgård-området.
Kommunalpolitikerne har besluttet, at man vil lave et samlet projekt om brug af området ved Dalum Papirfabrik og å-sti projektet.
Man planlægger at bygge op til 80.000 bolig-m2 i området.
Kommunen vil lave en ”Helhedsplan”, som kommer i høring til september i år.
Foreningen følger det så tæt som muligt.
Der er mange forskellige muligheder i spil.
2.Forskønnelse af vores Alléer:
Møde med Hanne Petersen fra Odense Kommune. Vi kan byde ind med idéer.
Vores forslag:
a. 8-10 træer langs med vejen/noget grønt
b. Chikaner sat op/helst ikke bump – for at sikre vores børn
c. de manglende fortov – kunne der gøres noget ved det?
d. parkeringsforhold, når der er arrangementer på engen. Oplægget er, at man– ligesom på Skovalleen – kan gøre sådan, at man kun kan holde på den ene side af vejen.
Vi afventer nu kommunens tilbagemelding.
Der blev på generalforsamlingen lagt op til, at foreningen også gerne ville have andre af medlemmerne med i dette arbejde.
Interesserede: Susanne, Else Marie, Ditte. Når foreningen hører fra kommunen, sender vi en besked ud og hører, om der også er andre, der vil være med.
3.Input om mail-adresser:
Er der et behov for hemmelige mail adresser, når vi sender korrespondancer ud? Ingen kommentarer.
Vi blev enige om, at foreningen kan sende en mail ud til alle, hvor man bedes bekræfte, at éns mail-adresse gerne må ses af de øvrige medlemmer i foreningen, når der sendes fælles-mails ud. Dette kan være en fordel for medlemmer, der har brug for at kontakte hinanden også i andre sammenhænge.
4.Input til kommunen:
Har de tanker om at begynde på opdeling af forskellige typer spildevand, så der skal graves ud/op alligevel?
5.Fruens Bøge Station
Der ligger et forslag i Trafikstyrelsen om nedlægning af 9 mindre stationer på Fyn, især langs Svendborg-banen.
Foreningen har haft kontakt til Stefanie Lose, som har arbejdet med projektet i kommunens regi. Kommunens indstilling er, at man ikke skal lukke disse stationer.
Der er ikke truffet en endelig beslutning fra Trafikstyrelsen.
6.Nabohjælp
Foreningen anbefaler at bruge nabohjælp enten via hjemmesiden om nabohjælp eller ved at tale med sine naboer om, hvornår man ikke er hjemme, så nogen holder øje med huset. Det har en præventiv effekt at have nabohjælps-skilte oppe, og også at benytte sig af de fif, der kan læses på hjemmesiden.
7.Rotter på vejen?
Der blev stillet spørgsmål til, om der er rotter på vejen. Pt. var der ingen, der kendte til rotter.
8.Løbeklub
Det blev drøftet, om der var interesse for en løbeklub. Der var ikke interesse for dette.
9.Nyhedsbrev
Det har været drøftet, om der skulle være et chat-room på foreningens hjemmeside, men i stedet for er der oprettet en facebook-gruppe. Man kan tilmelde sig foreningens facebook-gruppe, som hedder Fru Gurli, hvis man har lyst til at chatte sammen eller udveksle nyheder, idéer og andre informationer.
Der var Positiv stemning for et nyhedsbrev på hjemmesiden. Input modtages gerne på info@frugurli.dk.
10.Street Zumba
Shila har tilbudt at lave Zumba på vejen den 10. maj 2015. Kl. 10-11. Det bliver sjovt, og det er for alle – børn, unge, voksne og ældre er alle lige velkomne.
11. Container på vejen
Det blev drøftet, om der var interesse for at have en container stående en eller to weekender om året til haveaffald. Det koster ca. 1400 kr. for at have en container stående i en weekend. Der var enighed om, at der ikke var det store behov (man kører selv sit haveaffald væk/bruger trailer mv.).
12.Hjertestarter
Det blev foreslået, at foreningen kunne have en hjertestarter stående et tilgængeligt sted på vejen. Der var enighed om at undersøge, hvad dette ville kræve praktisk og økonomisk. Der kan muligvis søges penge lokalt – dette undersøges.
13.Interessegrupper
Det blev drøftet, at man kunne mødes i nogle interessegrupper/hobbygrupper. Hvis man ønsker det, taler man sammen om det eller mailer til hinanden. Man kan også bruge facebook-gruppen til dette formål. Idéer:
a.Haveklub
b.”Mandeklub” – vinsmagning, ølsmagning,
c.Aktiviteter før børnene
d.Energibesparelser
e.Ture – Anders W. Berthelsen laver ture i Dalumområdet.
f.Loppemarked
g.Staudebyttedag – f.x. Dahlia
7. Indkomne forslag fra foreningens medlemmer, jf. § 6 stk. 4.
Information om kanofællesskab v/John Hansen
4 husstande har købt en kano og har en havneplads i Dalum Havn. Hvis flere er interesserede, kan de melde sig, og så kan man tage en snak om det (økonomi og praktik). Der kan være 5 i kanoen. Man kan henvende sig til John, hvis man er interesseret.
8. Kontingent fastsættelse.
Bestyrelsen foreslog 200 kr.
Dette blev vedtaget.
9. Valg af ny bestyrelse, jf. § 4 stk. 3, på valg er
Shila Nielsen (modtager genvalg)
Kjeld Sandby (modtager genvalg)
Silja har trukket sig som bestyrelsesmedlem, og suppleant Sandie trådte ind i hendes sted.
De fremmødte blev spurgt, om der var forslag til bestyrelsesmedlemmer. Det var der ikke, og bestyrelsen blev genvalgt.
10. Valg af suppleant, jf. § 4, stk. 1,
Ditte fra Fruens Bøge Allé nr. 22 blev valgt som suppleant.
11.Valg af revisor
Per Jensen fra Fruens Bøge Allé nr. 4 blev valgt som revisor.
12.Eventuelt
Festudvalg til gadefesten 15. august 2015 – Susanne sørger for festudvalget.

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamling- referat. Bogmærk permalinket.