Bestyrelsesmøde 4 juli 2016

Referat af bestyrelsesmøde, mandag den 4.juli 2016, kl. 19.30, hos Kjeld

Afbud fra Shila, Ditte og Ib.
På trods af de mange afbud mente de 3 fremmødte, at bestyrelsen var beslutningsdygtig og gennemførte mødet. Det var trods alt både formand, næstformand og kasserer 

Dagsorden:

Pkt. 1: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 14. april 2016.
Referatet blev godkendt

Pkt. 2 Information v/formand/næstformand
Overdragelse af materiale fra Claus til Per
Underskrift af bankdokumenter
Diverse dokumenter blev behørigt overdraget og underskrevet.

Overdragelse af materiale fra Ann May til Ib, vedr. forskønnelsesprojekt, samt seneste nyt fra Kommunen.
Odense Kommunen har svaret på vores henvendelse om hjælp til forskønnelse af vejen, at ”der på nuværende tidspunkt ikke er midler til at plante træer på de omtalte gader, men hvis I som beboere fortsat ønsker gadetræer, er der den mulighed, at I selv finansierer etableringen og driften. Dette skal gøres i samarbejde med parkforvalteren Hanne Pedersen”. Vi udsatte den videre behandling til næste møde, og forventer at arbejde med det i efteråret med Ib som tovholder og forhåbentlig inddragelse af den tidligere nedsatte forskønnelsesgruppe bestående af Annette, Susanne og Else Marie. Formålet er at undersøge muligheder og omkostninger med hjælp fra kommunen, så der kan fremlægges noget konkret på næste generalforsamling.

Opsamling på Velkomst til nye naboer. Velkomstpakke fra bestyrelsen, vedtægter, velkomstbrev og en flaske vin.
Der er kommet nye tilflyttere i FA nr. 10 og Ann May overbringer velkomstpakke mm. Per sender kontingentfølgebrev til Ann May.

Ansøgning om skilt ifm. nabohjælp (ansøgningsfrist august/september)?
Der er ansøgningsfrist 2. september, så vi kan ikke nå at få tilladelse mm. på plads, så ansøgningen udsættes til næste år. Forskønnelsesudvalget overtager opgaven.

Fotografering. Udsat pga. personmangel.

For os der bor i Dalum – nyt køb og salg oprettet af Kirsten. Godt initiativ. Dejligt at der er så meget aktivitet i omegnen.

Pkt. 3 Bordet rundt / opsamling siden sidst
Kjeld: Odense Å-sti project
Dalum Papirfabrik
Rundvisning lokalområdet v/Anders W. Bertelsen
Kjeld havde intet nyt, men vil kontakte Anders W. Berthelsen med henblik på en tur til Papirfabrikken og den kommende å-sti. Vil desuden undersøge hvad status er for den kommende helhedsplan for området.
Shila: Ny mail til medlemmer om åben mailliste
Info om hjemmesidens opbygning mv.
Udsat til næste møde
Ditte: Nyt
Udsat til næste møde
Per: Kontingentopkrævning
Kassereropgaver
Per venter på at få status for kontingentopkrævning fra banken. Er ikke online til kontoen endnu. Måske kan han få opgørelsen via Claus. Efter status er opnået sendes evt. rykkere ud.
Ib: Nyt
Udsat til næste møde

Pkt. 4. Nye initiativer
Fastelavnstøndeslagning for voksne
Evt. fælles internetudbyder
Punktet om fastelavnstøndeslagning udsat til næste møde. Desuden havde vi en snak om erfaring med internetudbyder. Drøftede muligheden for at gå sammen om en fælles internetudbyder, men fandt at der nok var for mange forskellige interesser til at det er realistisk. Vi kunne evt. lave et forum til udveksling af erfaringer i forhold til hvilke selskaber der har god dækning i vores område.

Pkt. 5. Evt.
Næste bestyrelsesmøde, den 22. september 2016, kl. 19.30 hos Ditte
Sommerfest den 20. august 2016, er der nyt fra festudvalget
Mens mødet fandt sted dumpede invitationen ind. Herligt.

Referent: Kjeld

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmøder- referat. Bogmærk permalinket.