Referat fra møde d. 8. august i udvalg vedr. forskønnelse af Fruens Bøge Alle.
Deltagere: Ann May, Charlotte, Grethe, John, Per og Ib. Herudover deltog anlægsgartner Peter Dupont i mødet som faglig konsulent.
- Peter Dupont kom med oplæg til valg af træsort. Peter anbefalede søjle rødbøg. Men anlægsgartneren påpegede, at uanset hvilke sort, vi måtte vælge, skal der etableres såkaldte jordkasser til hvert enkelt træ. Etablering af en passende jordkasse vil pr. træ koste ca. 5000 kr.
Vi havde en lang drøftelse af mulige alternativer til en søjleblodbøg. (Eg, Lind, Kirsebær, Røn og Asp) Alle disse sorter ville anlægsgartneren ikke anbefale på grund af bl.a. den årlig vækst. Som et alternativ til Søjleblodbøg fandt vi frem til en Søjleavnbøg. Prisen for en søjleavnbøg er henholdsvis 900/1600 kr pr. styk.
Uanset valg af træsort vil prisen pr plantet træ andrage ca. 7000 kr inklusiv den anbefalede jordkasse. Projektet må tilpasses denne betragtelige udgift. Vi talte om, at nøjes med at plante 20 træer langes Fruens Bøge Alle. Et sådant projekt vil betyde en brugerbetaling pr. hus på ca 2000 kr. Og det endda under forudsætning af, at vi lykkes med fond raising.
Inden endelig valg af træsort vil vi besøge en planteskole for ved selvsyn at have det bedste grundlag for valg af træsort.
- Dialog med Odense kommune.
Der har været dialog med Odense kommune vedr. vort projekt. Vi får en endelig tilkendegivelse om vi må gennemføre projektet senest d. 22. august. Ib sender besked ud, så snart vi har fået besked.
- Løbende pasning af Alleen. Peter Dupont har afgivet et tilbud på 240 kr pr. træ pr. år. Prisen skal genforhandles efter fire år.
- Den videre proces.
*Svar fra Odense kommune….
*Besøg på planteskole under forudsætning af grønt lys fra kommunen.
*Udarbejdelse af det endelige oplæg til forskønnelsesprojektet.
*Indkaldelse til vejmøde m.h.p. at få opbakning til projektet. Peter Dupont inviteres med til dette vejmøde som faglig konsulent.
*Udarbejdelse af ansøgning om økonomisk støtte til diverse grønne fonde.
*Andet vi måtte have glemt.
*Go for it…
- Næste møde d. 30. august kl 17, på dette møde besøger vi først en planteskole hvorefter vi tager fat den videre proces, se ovenfor. Mødet finder sted hos Charlotte.
Referent: Ib