Gadeforeningen FruGurli

Referat af bestyrelsesmøde, den 1. februar 2023 kl. 18.30 hos Jonas

Fremmødt:   Solveig, Kjeld, Kasper, Jonas, Per og Ann May

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 2. november 2022
    1. Referat godkendt.
  • Gennemførte arrangementer
    • Julebelysning. Start og forløb
      • En god start på den hyggelige juletid er når gadeforeningens lys på træerne bliver tændt, hvilket de blev 1. Adventssøndag kl. 17.00. Der var et godt fremmøde og god stemning.

Lystændingen blev rykket til en ½ time senere i forhold til sidste år (nu kl. 17) hvilket vurderes som passende. 

Turnusordningen ift. opladning og udskiftning af batterier på lyskæderne har fungeret optimalt. En stor tak til alle som tog en tørn.

Der kom et par forespørgsler på om ikke vi kunne arrangere julekomsammen med Gløgg og æbleskiver igen. Bestyrelsen undersøger mulighederne for lån af lokaler til formålet og om der er generel interesse for at fortsætte med arrangementet.

  • Nytårsløb
    • Med veloplagte og entusiastiske naboer i løbetøjet, blev nytårsløbet endnu engang en succes. Kl. 11.00 lød startskuddet til ruterne på 3 km eller 5 km. Derefter mødtes alle til afterparty i Fasanbaren, hvor der kl. 12.00 blev skålet i bobler og serveret kransekage. Der var stor tilslutning og god stemning. Endnu engang tak til Shila og Solveig for et super godt arrangement.
  • Generalforsamling
    • I år har foreningen 10-års jubilæum.  
    • Generalforsamlingen afholdes mandag, den 20. marts, kl. 19.00.
      • Der arbejdes på at finde et lokale hos Veldrom eller på Carlslund. Det kunne være til kaffe og kage eller til et mindre fællesspisningsarrangement. Det forventes, at fremmødet til generalforsamlingen vil være omkring 35-40 personer.

Kjeld finder dirigent til generalforsamlingen.

Ann May undersøger for lokale og vender tilbage ift. muligheder.

  • I år er Jonas, Kjeld og Solveig på valg til bestyrelsen. Per undersøger om Claus fortsat ønsker posten som revisor.
  • Status fra kasserer (Per).
    • Foreningens beholdning, i banken kr. 25.000 + kontanter kr. 450. I sidste kvartal af 2022 er der brugt penge på:
      • Forsikring af hjertestarter for 5 år                                      kr. 1.200
      • Kursus i brug af hjertestarter, måltid                                kr.     450
      • Arrangement ifm. julebelysning                                           kr.     978
      • Nytårsløb                                                                                         kr.     735
      • Mangler regning fra elektriker vedr.  montering af hjertestarter.
      • Mangler aftale om betaling af el-udgifter pr. år for hjertestarteren. (Per følger op)
  • Hjemmeside (Kasper): Status.
    • Hjemmesiden mangler fortsat at blive opdateret. Kasper er i gang og får set på de sidste detaljer.
  • Hjertestarter (Ann May).
    • Den 5. december blev der afholdt kursus i anvendelsen af hjertestarteren, med underviser fra Trygfonden Ole. T. Nielsen. Der mødte 6 deltagere op fra gadeforeningen, Hanne (FB-7), Ib (FB-24), Jonas (FB-15), Gorm (FB-20), Claus (GA-1) og Ann May (GA-1). Alle deltagere har modtaget et Førstehjælpsbevis fra European Resuscitation Council.
    • Hjertestarteren blev monteret den 9.  december 2022 på Fruens Bøge Alle 14. Foreningens hjertestarteren er offentligt tilgængeligt 24/7 og er registreret på Hjertestarter.dk
    • Fadderskabet til hjertestarteren er som ansøger hos Trygfonden på vegne af gadeforeningen pt. Ann May. Fadderskabet overdrages til bestyrelsen i fællesskab.
    • I december blev der lagt en folder i alle postkasser på Fruens Bøge Alle og Gurlis Alle, med information om hjertestarten og vejledning i hvordan man tilmelder sig som hjerteløber. Den samme information kan man finde på hjemmesiden, Hjertestarter.dk
  • Status og opsamling af regnvandshåndtering (Jonas)
    • Status for regnvandshåndtering i regnvandsbed og privat nedsivning.
    • Der er potentielt yderligere to huse der overvejer at være en del af regnvandshåndteringen. Jonas samler op.
  • Kommende arrangementer
    • Sommerfest
      • Festudvalg Annette og Shila
  • Evt.
    • Vinterbadning
      • En aktivitet i vintersæsonen ca. en gang om måneden. Datoer vil blive lagt på Facebook så der kan aftales samkørsel.
        • Tovholder Solveig og Ann May
    • Fribilletter til Den fynske Landsby
      • Undersøg om det er muligt for gadeforeningen at få fribilletter til arrangementer der foregår i Landsbyen i sommerperioden. Dette som kompensation for de mange sene aftener hvor der spilles høj musik i Landsbyen.
        • Tovholder Ann May

Næste møde Ordinær Generalforsamling, den 20. marts 2023, kl. 19.00.                                                                                                                                   Ref: Ann May

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelsesmøder- referat. Bogmærk permalinket.