PDF version
Vedtægter for gadeforeningen FruGurli 2013- revideret i 2017
Vedtægter for Gadeforeningen
Fruens Bøge Allé & Gurlis Allé
§ 1
Foreningens navn
Stk. 1. Gadeforeningens navn er ”Gadeforeningen Fruens Bøge Allé & Gurlis Allé”.
§ 2
Formål
Stk. 1. Gadeforeningens formål er at skabe et større socialt fællesskab for
gadens beboere.
Stk. 2. Gadeforeningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesse i forhold til gaden. Eksempler herpå kunne være gadens udseende, trafikale forhold, fællesindkøb til hus og have m.m..
Stk. 3. Det er ikke Gadeforeningens formål at overtage kommunens forpligtigelser og opgaver, men alene agere som talerør til kommunen eller andre interessenter.
§ 3
Medlemmer
Stk. 1 Som medlemmer af foreningen, kan optages alle gadens beboere, dvs. parcel-husejere, ejerlejlighedsejere og lejere med adresse på Fruens Bøge Allé, Gurlis Allé og Præstegården, Dalumvej 112 B.
Stk. 2. Hver husstand, som har betalt kontingent, har én stemme. Husstanden kan afgive sin stemme ved fuldmagt.
§ 4
Bestyrelse
Stk. 1. Til varetagelse af foreningens daglige funktioner vælges på årets generalforsamling, jf. § 6, en bestyrelse på 5 medlemmer samt en suppleant. Såfremt bestyrelsen i årets løb bliver færre end 3, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen skal suppleres. Såfremt dette ikke lykkedes, dvs., hvis medlemmerne af bestyrelsen ikke derved bliver 5 eller flere, opløses foreningen automatisk.
Stk. 2. Bestyrelsens valgperiode er 2 år. Valgperioden løber fra ordinær generalforsamling til efterfølgende ordinære generalforsamling, jf. § 6. Ved foreningens stiftelse er første valgperiode dog forlænget til ordinær generalforsamling i år 2014.
Stk. 3. Halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år. Første år efter foreningens stiftelse er 3 bestyrelsesmedlemmer – efter bestyrelsens egen indstilling – på valg.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
Stk. 5. Der kan kun vælges ét bestyrelsesmedlem fra hver husstand.
Stk. 6. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.
§ 5
Bestyrelsens kompetence
Stk. 1. Bestyrelsen kan varetage foreningens interesser udadtil i alle mindre anliggender.
Stk. 2. Bestyrelsen tegnes ved formanden samt 1 medlem eller af 3 bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Beslutninger træffesved flertalsafgørelse. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3. Alle spørgsmål, der har indgribende betydning for et eller flere af foreningens medlemmer, enten økonomisk eller faktisk, skal drøftes på en generalforsamling, jf. bl.a. § 9, stk. 1.
§ 6
Ordinær Generalforsamling
Stk. 1. Hvert år i marts måned afholdes generalforsamling.
Stk. 2. Dagsordenen er følgende:
1. Velkomst v/formanden
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Formandens beretning
5. Regnskabsgodkendelse
6. Bestyrelsens forslag til kommende års aktiviteter
7. Indkomne forslag fra foreningens medlemmer, jf. § 6, stk. 4.
8. Kontingent fastsættelse
9. Valg af ny bestyrelse, jf. § 4 stk. 3
10. Valg af revisor
11. Eventuelt
Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes pr. mail eller ved hustandsomdelt indvarsling mindst 1 måned før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 4. Forslag til behandling på ordinær generalforsamling, skal være et af bestyrelsesmedlemmerne i hænde, skriftligt, senest den 5. februar.
Stk. 5. Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal, af fremmødte og af medlemmer repræsenteret ved fuldmagt, medmindre disse vedtægter bestemmer andet.
§ 7
Ekstraordinær Generalforsamling
Stk. 1. Såfremt mindst 5 husstande ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelsen inkl. dagsorden, husstandsomdeles med samme varsel som ved ordinær generalforsamling.
Stk. 2. Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal, af fremmødte og af medlemmer repræsenteret ved fuldmagt, medmindre disse vedtægter bestemmer andet.
§ 8
Regnskabsår
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
§ 9
Kontingent
Stk. 1. Foreningen kan opkræve et kontingent blandt dens medlemmer. Kontingentet skal fastsættes således, at eventuelle omkostninger ved foreningens daglige drift er dækket. Såfremt foreningen vedtager større omkostningskrævende beslutninger, jf. § 5, stk. 3, finansieres disse ved opkrævning af ekstraordinære bidrag blandt foreningens medlemmer.
Stk. 2. Kontingentet skal tilstræbes at andrage max. kr. 250 pr. hustand pr. år. Kontingentet opkræves den 1. maj og dækker indeværende år.
§10
Hæftelser
Stk. 1. Bestyrelsen kan ikke indgå handler/forpligtigelser, der økonomisk overstiger kassebeholdningen.
Stk. 2. Foreningens kreditorer kan ikke rette krav mod de enkelte medlemmer af foreningen.
§ 11
Udmeldelse
Stk. 1. Et foreningsmedlem kan udmelde sig ved skriftlig meddelelse til et bestyrelsesmedlem. Udmeldelsen har virkning straks, dog således, at betalt kontingent ikke tilbagebetales for den resterende regnskabsperiode, jf. § 8.
Stk. 2. Brugsretten af fællesindkøb ophører ved salg eller fraflytning fra ejendommen eller udmeldelse af foreningen.
§ 12
Vedtægtsændringer
Stk. 1. Vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling. Ved ændring af vedtægterne kræves almindelig flertalsbeslutning af de fremmødte og medlemmer repræsenteret ved fuldmagt.
§ 13
Fællesindkøb
Stk. 1. For foretagne fællesindkøb udarbejdes en brugermanual (udlånsbetingelser, behandling, reservation mv.).
§ 14
Opløsning
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en ordinær- eller ekstraordinær generalforsamling, såfremt der er stemmeflertal af de fremmødte medlemmer og medlemmer der repræsenteres ved fuldmagt eller såfremt der ikke kan vælges ny bestyrelse jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2. Ved foreningens opløsning udloddes aktiverne på auktion og kassebeholdningen bruges på sommerfesten.
Vedtægter godkendt på Stiftende Generalforsamling, den 29. maj 2013.
Ann May Skouw Valeur
Bestyrelsesformand
Kjeld Sandby Hansen
Næstformand
Claus Hansen
Bestyrelsesmedlem
Shila Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Silja Bjåstad
Bestyrelsesmedlem
Allonge til
Vedtægter for Gadeforeningen
Fruens Bøge Allé og Gurlis Allè
Det blev på generalforsamlingen den 16. marts 2017 besluttet, at udvide § 3 stk. 1 således at Præstegården, Dalumvej 112B optages som medlem af foreningen.
Vedtægternes § 3, stk. 1 ændres således:
Tidligere § 3
Medlemmer
Stk. 1 Som medlemmer af foreningen, kan optages alle gadens beboere, dvs. parcel-husejere, ejerlejlighedsejere og lejere med adresse på Fruens Bøge Allé og Gurlis Allé.
Ny § 3
Medlemmer
Stk. 1 Som medlemmer af foreningen, kan optages alle gadens beboere, dvs. parcel-husejere, ejerlejlighedsejere og lejere med adresse på Fruens Bøge Allé, Gurlis Allé og Præstegården, Dalumvej 112 B.
Ændring vedtaget på ordinær generalforsamling, den 16. marts 2017.
Kjeld Sandby Hansen, bestyrelsesformand
Ann May Skouw Valeur, næstformand
Shila Nielsen, bestyrelsesmedlem
Ditte Bacher Kristensen, bestyrelsesmedlem
Per Jensen, bestyrelsesmedlem
Pingback: fosfato de clindamicina