Vedtægter

Gadeforeningen Fru Gurli CVR-nr. 35 17 62 25

Vedtægter i gadeforeningen Fruens Bøge Alle og Gurlis Alle.

 

 

§ 1

Foreningens navn

 

Stk. 1. Gadeforeningens navn er ”Gadeforeningen Fruens Bøge Allé & Gurlis Allé”.

 

§2

Formål

 

Stk. 1. Gadeforeningens formål er at skabe et større socialt fællesskab for

gadens beboere.

 

Stk. 2.Gadeforeningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesse i forhold til gaden. Eksempler herpå kunne være gadens udseende, trafikale forhold, fællesindkøb til hus og have m.m.

 

Stk. 3.Det er ikke Gadeforeningens formål at overtage kommunens forpligtigelser og opgaver, men alene agere som talerør til kommunen eller andre interessenter.

 

§ 3

Medlemmer

 

Stk. 1 Som medlemmer af foreningen, kan optages alle gadens beboere, dvs. parcel-husejere, ejerlejlighedsejere og lejere med adresse på Fruens Bøge Allé eller Gurlis Allé.

 

Stk. 2. Hver husstand, som har betalt kontingent, har én stemme. Husstanden kan afgive sin stemme ved fuldmagt.

 

 

§ 4

Bestyrelse

 

Stk. 1. Til varetagelse af foreningens daglige funktioner vælges på årets generalforsamling, jf. § 6, en bestyrelse på 5 medlemmer samt en suppleant. Såfremt bestyrelsen i årets løb bliver færre end 3, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen skal suppleres. Såfremt dette ikke lykkedes, dvs., hvis medlemmerne af bestyrelsen ikke derved bliver 5 eller flere, opløses foreningen automatisk.

 

Stk. 2. Bestyrelsens valgperiode er 2 år. Valgperioden løber fra ordinær generalforsamling til efterfølgende ordinære generalforsamling, jf. § 6. Ved foreningens stiftelse er første valgperiode dog forlænget til ordinær generalforsamling i år 2014.

 

Stk. 3. Halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år. Første år efter foreningens stiftelse er 3 bestyrelsesmedlemmer – efter bestyrelsens egen indstilling – på valg.

 

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.

 

Stk. 5. Der kan kun vælges ét bestyrelsesmedlem fra hver husstand.

 

Stk. 6.Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

 

 

§ 5

Bestyrelsens kompetence

 

Stk. 1. Bestyrelsen kan varetage foreningens interesser udadtil i alle mindre anliggender.

 

Stk. 2. Bestyrelsen tegnes ved formanden samt 1 medlem eller af 3 bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Beslutninger træffesved flertalsafgørelse. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

 

Stk. 3.Alle spørgsmål, der har indgribende betydning for et eller flere af foreningens medlemmer, enten økonomisk eller faktisk, skal drøftes på en generalforsamling, jf. bl.a. § 9, stk. 1.

 

 

§ 6

Ordinær Generalforsamling

 

Stk. 1. Hvert år i marts måned afholdes generalforsamling.

 

Stk. 2. Dagsordenen er følgende:

 

1. Velkomst v/formanden

2. Valg af dirigent

3. Valg af referent

4. Formandens beretning

5. Regnskabsgodkendelse

6. Bestyrelsens forslag til kommende års aktiviteter

7. Indkomne forslag fra foreningens medlemmer, jf. § 6, stk. 4.

8. Kontingent fastsættelse

9. Valg af ny bestyrelse, jf. § 4 stk. 3

10. Valg af revisor

11. Eventuelt

 

Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes pr. mail eller ved hustandsomdelt indvarsling mindst 1 måned før generalforsamlingens afholdelse.

 

Stk. 4.Forslag til behandling på ordinær generalforsamling, skal være et af bestyrelsesmedlemmerne i hænde, skriftligt, senest den 5. februar.

 

Stk. 5. Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal, af fremmødte og af medlemmer repræsenteret ved fuldmagt, medmindre disse vedtægter bestemmer andet.

 

 

§ 7

Ekstraordinær Generalforsamling

 

Stk. 1.Såfremt mindst 5 husstande ønsker det, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelsen inkl. dagsorden, husstandsomdeles med samme varsel som ved ordinær generalforsamling.

 

Stk. 2.Alle beslutninger træffes ved almindeligt flertal, af fremmødte og af medlemmer repræsenteret ved fuldmagt, medmindre disse vedtægter bestemmer andet.

 

 

§ 8

Regnskabsår

 

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

 

 

§ 9

Kontingent

 

Stk. 1. Foreningen kan opkræve et kontingent blandt dens medlemmer. Kontingentet skal fastsættes således, at eventuelle omkostninger ved foreningens daglige drift er dækket. Såfremt foreningen vedtager større omkostningskrævende beslutninger, jf. § 5, stk. 3, finansieres disse ved opkrævning af ekstraordinære bidrag blandt foreningens medlemmer.

 

Stk. 2. Kontingentet skal tilstræbes at andrage max. kr. 250 pr. hustand pr. år. Kontingentet opkræves den 1. maj og dækker indeværende år.

 

 

§10

Hæftelser

 

Stk. 1. Bestyrelsen kan ikke indgå handler/forpligtigelser, der økonomisk overstiger kassebeholdningen.

 

Stk. 2. Foreningens kreditorer kan ikke rette krav mod de enkelte medlemmer af foreningen.

 

 

§ 11

Udmeldelse

 

Stk. 1. Et foreningsmedlem kan udmelde sig ved skriftlig meddelelse til et bestyrelsesmedlem. Udmeldelsen har virkning straks, dog således, at betalt kontingent ikke tilbagebetales for den resterende regnskabsperiode, jf. § 8.

 

Stk. 2.Brugsretten af fællesindkøb ophører ved salg eller fraflytning fra ejendommen eller udmeldelse af foreningen.

 

 

§ 12

Vedtægtsændringer

 

Stk. 1. Vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling. Ved ændring af vedtægterne kræves almindelig flertalsbeslutning af de fremmødte og medlemmer repræsenteret ved fuldmagt.

 

 

§ 13

Fællesindkøb

 

Stk. 1.For foretagne fællesindkøb udarbejdes en brugermanual (udlånsbetingelser, behandling, reservation mv.).

 

 

§ 14

Opløsning

 

Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en ordinær- eller ekstraordinær generalforsamling, såfremt der er stemmeflertal af de fremmødte medlemmer og medlemmer der repræsenteres ved fuldmagt eller såfremt der ikke kan vælges ny bestyrelse jf. § 4, stk. 1.

 

Stk. 2.Ved foreningens opløsning udloddes aktiverne på auktion og kassebeholdningen bruges på sommerfesten.

 

Vedtægter godkendt på Stiftende Generalforsamling, den 29. maj 2013.

 

 

Ann May Skouw Valeur

Bestyrelsesformand

 

Kjeld Sandby Hansen

Bestyrelsesmedlem

 

Claus Hansen

Bestyrelsesmedlem

 

 

Shila Nielsen

Bestyrelsesmedlem

 

Sandie Salskov Olsen

Bestyrrelsesmedlem

 

Ditte Bacher Bendtsen

Suppleant

 

Bestyrrelsen i gadeforeningen:

 

Formand: Ann May Valeur, Gurlis Alle 1 annmay@email.dk

Næstformand: Kjeld Sandby Hansen, Fruens Bøge Alle 41 kjeld_sandby@stofanet.dk

Kasserer: Claus Hansen, Gurlis Alle 3 mona_algren_28@hotmail.com

Sekretær: Sandie Salskov Olsen Fruens Bøge Alle 32 sandie-olsen@hotmail.com

Webmaster: Shila Nielsen, Fruens Bøeg Alle 29 nielsen.shila@gmail.com

Suppleant: Ditte Bacher Bendtsen, Fruens Bøge Alle 27 dittebacherbendtsen@hotmail.com

 

Copyright © 2013 . All Rights Reserved www.frugurli.dk